Måske du har læst og set indlægget fra sidste år, omkring min rejse i 2019 til Brasilien – 1. del, ellers kan du finde det her
2. del er lidt udvalgte billeder af nogle af de mange dyr jeg fotograferede dernede, både krybdyr, insekter, slanger, pattedyr, fisk og andet godt.
Selvom jeg har rejst en del, må jeg nok sige, at jeg aldrig har set så mange forskellige dyr indenfor samme område. Nogle af stederne sad fuglene, både isfugle og rovfugle i “større” mængder og ventede på en ledig fisk.
Desværre slås Pantanal området med afbrænding af skov og hele Brasilien lider også under Corona-pandemien, men jeg håber jeg får mulighed for, på et eller andet tidspunkt at komme dertil igen. Det var simpelthen TUREN.
Utrolig sjovt at se forskellen i fangsteknikken, nogle bruger kløerne andre næbet
Er helt fortryllet af navnet; donacobious
Lige ved siden af vores båd, måske den kiggede på aftensmaden 🙂
Kapivarerne slikke sol og spejder samtidig efter fjender, f.eks. jaguarer
De blå hyacintpapegøjer er desværre også meget sjældne, men vi var heldig at støde på en flok i et afgrænset område, hvor der vel var 20-30 stykker af dem.
En pænt stor isfugl
Odderne, ser søde og fine ud, men lad Jer ikke narre af udseendet. De har nogle sylespidse tænder som de også bruger i territore kamp mellem flokkene dernede.
Så den også udenfor, mere end 3-4 m lang
Jaguaren, er et kapitel for sig selv. Ofte kan man tage afsted med et bestemt mål, og når man så kommer frem, vil et givent dyr det anderledes. Det har jeg nu prøvet flere gange, så forventningerne til at se jaguaren var passende små, men for pokker hvor den overraskede mig dernede. Jeg så ikke mindre end seks forskellige jaguarer, herunder også i vandet. Den ene ville kun vise sig bag nogle blade og buske, men de andre var de flotteste fotomodeller man kunne ønske sig. Et par steder var man så tæt på, at man kunne få fine billeder med sin telefon, telelinserne var simpelthen for tæt på!
Myreslugeren som jeg fik nogle billeder af, er utrolig sjælden til trods for, at vi var i det område hvor der skulle være flest. De lokale guider, fortalte at der kan gå år mellem de ser dem.
Utrolig smukke hejrer i alle mulige forskellige afskygninger, var dernede
Tukanerne er også en smuk smuk oplevelse i sig selv. Vi så dem ellers kun højt oppe i træerne og når de fløj højt oppe over os. Men en eftermiddag spottede jeg et mango- eller papayatræ, hvor der sad en og jeg tror helt sikkert, at vi alle fik flere hundrede billeder af den. WOW
Kaimanen får sig lige en enkelt fisk