Sol, regn og sne…

Ja, hvis ikke man vidste bedre skulle man ikke tro man kunne opleve næsten al slags vejr på en uges hyttetur til det sydlige Norge, nærmere bestemt området Stavtjørn.

Vi sejlede op om lørdagen medens vejret var la-la her i Danmark og efter et par timers kørsel i Norge blev vejret rigtig fint.

Den næste dag troede vi, at vi stod op til det skønneste vejr da det virkede meget lyst set gennem gardinerne i soveværelset, men men: Det sneede og på selve norges nationaldag var hele området dækket af sne og sådan fortsatte det nogle timer.

Senere på ugen blev vejret lidt mere foranderligt, det vil sige en blanding af sol og regn, men heldigvis ikke mere end at vi godt kunne tage nogle billeder og bestige lidt fjelde.

Først blev Månafossen besøgt, der var ca. 500 m at gå, men disse steg samtidig 250 højdemeter, så den var hård. Men så var konditionen da afprøvet til senere på ugen hvor det hed Prædikestolen, som er 4 km hver vej og en stigning på 604 m, py-ha kan godt mærke jeg ikke er 50 år mere 🙂

Det blev også til en tur over fjeldovergangen til Lysebotn (som ligger for enden af Lysefjorden) hvor der stadig var en hel del sne, men heldigvis var der fint skrabet på langt den største del af ruten.

Vores Hytte

_5D_2683

En lille stenpikker var hyppig gæst hos os

_5D_2706

Månafossen

_5D_2719-HDR

Prædikestolen_5D_3401-HDR

_5D_3410-HDR

Helleren ved Jøssingfjord

_5D_3578

Sogndal Strand

_5D_3186

Udsigten fra Lysebotn

_5D_3118

Vandfald nær Lysebotn

_5D_3093

Og en kær gammel ven som jeg har besøgt et utal af gange: Utsikten ved Kvinesdal

_5D_3600-Pano