Hola! Costa Rica

Tidligere på året, for lang lang tid siden – føles det, gik årets store ferietur til Costa Rica, for at nyde landet, befolkningen og ikke mindst naturen.

Der var tale om en rundrejse med rejseselskabet Viktors Farmor – forøvrigt med en super dygtig guide. Jeg har tidligere rejst med selskabet til bl.a. Burma og Sri Lanka .

Selve turen gik via Charles De Gaulle lufthavnen (ok) med Air France, desværre var serviceniveauet på Air Frances oversøiske tur ikke særlig højt – hvis man sammenligner med KLM, Thai Air, Singapore Airlines eller Qatar Airlines, som jeg tidligere har fløjet langfart med.

Selve rundrejsen foregik ved, at man – oftest – havde et par overnatninger på et hotel/lodge og så videre til næste opholdssted, et fint koncept hvis man som mig er ok med det. Som destination var det min oplevelse, at det nok er lidt overvurderet, eksempelvis fandt jeg Sri Lanka mindst lige så interessant natur mæssigt og jeg oplevede desværre også et par steder som mere virkede som “turistfælder” fremfor ægte oplevelser. Nogle af de bedste oplevelser var gå turene i regnskov, hyggelig overnatning og sejlads på floder.

Landet har en generel høj levestandard og turisme har absolut holdt sit indtog! (som en af deltagerne sagde: man skulle bare have været der for 10-20 år siden). Det betyder ikke, at jeg fortryder eller fraråder rejse dertil, blot at man husker at tilpasse sine forventninger.

Når jeg nu skal vise lidt af mine billeder fra rejsen, kan man vælge at fokusere på hele rejsen, landet, menneskerne, dyrene, landskabet osv. Jeg har tilladt mig at fokusere på dyrene, da det nok var dem som trak i mig, da bestemmelsen om årets tur skulle fastlægges, men også med et par andre typer billeder. Med flere tusinde billeder er efterbehandling og sortering lidt af en udfordring, for ret beset ville jeg jo gerne vise et par hundrede, men folk når jo så, at blive pensionister inden kiggeriet er helt overstået 🙂

Under billederne er det – godt nok på udenbys – lidt tekst til de enkelte billeder.

Blot for en go’ ordens skyld, skal jeg nævne at der er copyright på billederne, dvs. jeg har det ok med hvis du downloader til brug som pauseskærm eller lign. men det er IKKE ok at publicere mine billeder på sociale medier eller internettet iøvrigt, uden en aftale herom med mig.

 

Green Vine Snake Costa Rica

 

Tucan in Banana tree

 

Black Hawk In Costa Rica

 

Crocodile Costa Rica

 

Hummingbird in Costa Rica

 

La Fortuna Volcano Costa Rica

 

Blue Jeans Frog Costa Rica

 

Tanager in Costa Rica

 

 

Hummingbird in Costa Rica

 

 

Flower